Småkager, GDPR og ravnen

 Ved at bruge denne side accepterer du følgende snik-snak:

Vi bruger småkager for at fastholde dine valg når du hopper forvirret rundt fra side til side, fx valgte varer eller din ønskeseddel.
Vi udveksler ikke informationer med andre firmaer, af nogen grund overhovedet.

De informationer du sender, ved at købe varer eller bruge kontaktformularen, vil blive modtaget pr. e-mail, og gemt i indboksen. Same-same hvis du sender en e-mail på nogen anden måde.

Hvis du vil benytte din ret til at blive glemt (det er en juridisk term, seriøst!), skal du blot skrive det i en e-mail, så sletter vi alt vi har modtaget fra dig. Også den sidste.

Ved at scrolle 100 pixels er du faktisk igang med at bruge siden; du har dermed accepteret reglerne, og småkageadvarslen forsvinder indtil næste fuldmåne.

Hvis du laver forretning med os gemmer vi en række filer, som kan fremsendes og/eller slettes på forlangende. Undtaget er fakturaer, som øvrigheden har forpligtet os til at gemme. 

Vi sender ikke reklame og/eller gruppemails. Nogensinde!

Hvis du vil have spam, følg os på Facebook eller Instagram.

Ved at acceptere det ovenstående er du også forpligtet til at give din førstefødte til ravnen ved næste sommersolhverv.

Som kompensation er her en opskrift på virkeligt gode småkager:

INGREDIENSER

  • 225 g smør
  • 5 dl sukker
  • 2 æg
  • 6 dl hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g grofthakket mørk chokolade
  • 50 g finthakkede mandler

Sådan gør du

Sæt ovnen på 175° C.

Rør smør, sukker og æg luftigt. Bland mel, vaniljesukker, bagepulver, chokolade og mandler i.

Udrulles og deles i 2 cm x 2 cm stykker. Der skulle gerne blive 50-60 cookies, altså nok til 2-3 personer.

Rul disse til kugler. Læg kagerne på bageplader med bagepapir. Cookies bages i ca. et kvarter.

0
    0
    Your Cart
    Your cart is emptyReturn to Shop